Folketællinger i Kongeriget Danmark 1769-1860
Som slægtsforskere har vi stor gavn af folketællingerne, der blev gennemført regelmæssigt i perioden 1769-1970.
I folketællingerne finder vi øjebliksbilleder af landets enkelte husstande; hvem boede hvor, og hvilken plads indtog de i husstanden.
Men som alle andre kilder, er folketællingerne ikke uproblematiske at bruge, og det hænger sammen med baggrunden for dem og den måde, de blev gennemført på.
Det overordnede formål med at gennemføre en folketælling er at få et samlet overblik over befolkningens størrelse og sammensætning, men folketællingerne er – særligt i den tidlige tid – også blevet brugt til andre formål, fx skatteudskrivning.
Hvordan blev folketællingerne til?
Folketællingen 1769 adskiller sig fra de senere ved, at der blot skulle sendes opsummerende skemaer ind til centraladministrationen. De ansvarlige myndigheder (præsterne på landet og magistraterne i byerne) har derfor sjældent udarbejdet detaljerede skemaer, hvor de enkelte individer nævnes ved navn. Man kan dog godt være heldig, at der findes noget grundmateriale i rådstue- og præstearkiverne.
Ved de næste to folketællinger (1787 og 1801) brugte man den praksis, at folketællingens gennemførelse blev proklameret i forvejen, og husstandsoverhovederne blev bedt om at møde på rådstuen/ hos præsten for at afgive oplysninger om husstandens sammensætning på tællingsdagen. Der var nu lavet detaljerede skemaer, som myndighederne udfyldte med de afgivne oplysninger.
I den forbindelse skal det bemærkes, at de afgivne oplysninger, hverken ved disse folketællinger eller nogen af de følgende (til og med 1970), er blevet krydstjekket med f.eks. kirkebøger. Husstandsoverhovederne afgav oplysningerne efter hukommelsen og med de unøjagtigheder (tilsigtede eller utilsigtede), det måtte medføre.
Det betyder, at der, særligt i 1787-tællingen, mangler personer, som af den ene eller anden årsag er glemt. Enten fordi, de ikke har hørt proklamationen og derfor ikke er dukket op hos myndighederne, eller fordi husstandsoverhovedet har glemt at nævne dem.
Det store hul
Efter 1801 er der en lang pause til næste folketælling i 1834. Der var planlagt en tælling i 1815, men Englandskrigene (1801 og 1807-14) og statsbankerotten (1813) kom i vejen. Den efterfølgende økonomiske krise gjorde, at det først blev i 1834, der atter blev afholdt folketælling, hvorefter der blev gennemført tælling i 1840 og derefter med fem års mellemrum til og med 1860.
Fra og med 1834 blev tællingerne gennemført på en ny måde. Det blev pålagt rodemestrene i byerne og degnene og skolelærerne på landet at gå rundt til samtlige husstande i deres respektive distrikter og indhente oplysningerne. Derefter blev de kontrolleret af såvel præst, provst, biskop og amtmand, inden de blev sendt til de centrale myndigheder, men det udelukker på ingen måde fejl i f.eks. navne, aldre og fødesteder.
Foruden folketællingerne i Kongeriet Danmark, lod den danske konge også folketællinger gennemføre i sine øvrige riger og lande med jævne mellemrum. Nedenstående liste er et forsøg på at samle alle disse for perioden 1769-1864.
Hvor og hvornår er der ført folketællinger?
1769 – Danmark, Slesvig, Holsten, Ditmarsken
1787 – Danmark
1801 – Danmark, Norge, Færøerne
1803 – Slesvig, Holsten, Ditmarsken
1834 – Danmark, Færøerne, Grønland
1835 – Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Tranquebar (Indien)
1840 – Danmark, Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Færøerne, Grønland, Frederiksnagore (Indien)
1841 – Dansk Vestindien
1845 – Danmark, Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Lauenborg, Færøerne, Grønland
1846 – Dansk Vestindien
1850 – Danmark, Færøerne, Grønland, Dansk Vestindien
1855 – Danmark, Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Lauenborg, Færøerne, Grønland, Dansk Vestindien
1857 – Dansk Vestindien
1860 – Danmark, Slesvig, Holsten, Ditmarsken, Lauenborg, Færøerne, Grønland, Dansk Vestindien
1864 – Holsten
/Torben Albret Kristensen, 2017
Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 2 d. 26. maj 2017.