Fra fattig bondedreng til lokal matador

Historien om Claus Nielsen på Snaremosegård

I forsommeren 1776 lå gårdmandskonen Anne Cathrine Clausdatter fra Herslev på Langeland i barselsseng for anden gang. Hun fødte en søn, der i dåben trinitatissøndag i Lindelse Kirke fik navnet Claus efter sin morfar. Sit efternavn Nielsen fik han efter gammel skik efter sin fader, Niels Michelsens fornavn.

Niels Michelsen var som antydet gårdmand, men ikke nogen rig af slagsen. Han var fæstegårdmand – muligvis under Fårevejle Gods – men det gik ham ikke godt. Hvad der præcist skete, ved vi ikke, men i begyndelsen af 1790’erne mistede han fæstet, og han fæstede derefter et hus i Havbølle under Stamhuset Ahlefeldt.

Ved Niels’ død i 1794 var huset på ingen måde prangende: Indboet blev vurderet til 20 rigsdaler, 5 mark og 14 skilling (heraf tegnede en ko sig for de fem rigsdaler alene), men da gælden løb op i 29 Rigsdaler og 5 Skilling, blev der altså intet for Claus og hans syv søskende at arve.

Et godt parti

Claus var 18 år gammel og for længst sendt ud at tjene, da hans far døde. I 1801 tjente Claus i Fuglsbølle, og det blev også hér han omkring fire år senere lod sig vie til sin første hustru Maren Gotfredsdatter. Hun var et godt parti, for dels var hun ung (kun to år ældre end Claus), og dels var hun enke på en stor gård: Snaremosegård.

Snaremosegård var i 1805/06 en fæstegård under Fårevejle Gods, og det blev den ved med at være, så længe Claus levede. Han var åbenbart tilfreds med fæsteforholdet, siden han aldrig frikøbte gården eller købte en anden. Det lå ellers i tiden, at gårdmændene efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet skar båndene til godsejerne over og fik foden under eget bord. Følgelig blev hovedparten af de danske fæstegårde frikøbt til selveje i 1800-tallets første halvdel.

Maren havde ingen børn med sig fra sit første ægteskab, men hun og Claus fik sammen fem børn, hvoraf de fire nåede at blive konfirmerede, inden Maren døde i 1828. Senere samme år giftede Claus sig igen, denne gang med Anne Kathrine Christiansdatter fra Illebølle. Med hende fik han yderligere tre børn i løbet af de næste 6 år.

En velhavende fæstebonde

Da Claus døde to dage før jul 1845 havde han syv børn med to forskellige hustruer. Af disse var de tre fra sidste ægteskab umyndige, og derfor skulle der afholdes offentligt skifte. Datteren Anne fra ægteskabet med Maren var død allerede i 1831.

Ved sin død var Claus som nævnt fortsat fæstegårdmand, og det var derfor godset, der var skiftemyndighed. Altså var det forvalteren på Fårevejle, der dukkede op på Snaremosegård på andendagen i det nye år 1846 for at foretage skiftet.

Claus havde tilsyneladende været en dygtig landmand, for af skiftet, der sammenlagt fylder 13 sider i protokollen, fremgår det, at han ved sin død var ganske rig. Indbo og besætning vurderedes til 2.401 rigsdaler, 1 mark og 2 skilling, hvortil kom udeståender for 2.210 rigsdaler og 12 skilling, i alt 4.611 rigsdaler, 1 mark og 14 skilling. Blandt indboet sås sengetøj og linned for 157 rigsdaler, 2 jernkakkelovne for 70 rigsdaler samt en del egetræsmøbler. Besætningen talte blandt andet 23 køer til en samlet værdi af 575 rigsdaler. Blandt tilgodehavenderne ses en obligation på 1.000 rigsdaler, udstedt af enkens bror i Vesterby samt et gældsbevis, ligeledes på 1.000 rigsdaler, udstedt af enkens svoger i Illebølle.

Herfra skulle alene trækkes skifteomkostninger for 140 rigsdaler, 5 mark og 12 skilling samt en arveafgift på 11 rigsdaler, 1 mark og 1 skilling, da Claus ikke efterlod sig nogen form for gæld.
I alt bliver der 2.235 rigsdaler til enken og 2.224 rigsdaler til deling mellem de tre børn af sidste ægteskab.

De fire børn, som Claus havde med Maren Gotfredsdatter, gav afkald på arv, så de havde sandsynligvis fået deres andel udbetalt mens Claus endnu var i live.

Der tegner sig hermed et billede af en landmand, der formåede at arbejde sig op, delvis hjulpet på vej af et fornuftigt valg af ægtefælle, men lige så meget af dygtighed og konjunkturer, der hen ad vejen blev bedre og bedre. Han formåede at overleve statsbankerotten og den efterfølgende landbrugskrise, men hvordan vilkårene har været undervejs, ved vi ikke.

Skiftet efter Claus’ første kone Maren Gotfredsdatter i 1828 kunne have givet et øjebliksbillede undervejs i hans karriere, men det er desværre gået tabt, da Fårevejle Herregård brændte i 1870.

/Torben Albret Kristensen, 2017

Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 4 d. 30. december 2017.