Slægtshistoriske foredrag

Jeg holder gerne foredrag om mange emner inden for slægtsforskning. Her på siden kan du læse om de emner, jeg indtil videre har kastet mig over. Foredragene har generelt en varighed af 2 x 45 minutter, men de fleste af dem kan justeres.

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Skatteliste fra Strynø, 1698
Skatteliste fra Strynø, 1698

I mange af landets sogne er kirkebøgerne ikke bevarede før engang i løbet af 1700-tallet eller i værste fald ikke før 1813/15, og hvad gør man så?
Foredraget tager udgangspunkt i mit eget forskningsprojekt omkring kortlægning af slægtsskabsforholdene på øen Strynø 1688-1801, og hvor kirkebogen først er bevaret fra 1776.
Tilhørerne bliver præsenteret for en række kildegrupper, fx skattelister, tingbøger, landstingenes skøde- og pantebøger, jordebøger, fæste- og skifteprotokoller, matrikler m.m., og hvordan vi kan hente relevante oplysninger ud af dem.


Det danske arkivvæsens historie

Billede af skuffekartotek

Som slægtsforskere kommer vi i berøring med et utal af arkivalier, enten i digital eller bearbejdet form på nettet, eller i form af originaler og kopier på arkivernes læsesale.
Men mens vi sidder og forsker, tænker vi næppe meget over, hvorfor så meget er bevaret eller hvordan det er havnet på det enkelte arkiv.
Foredraget er en tour de force gennem de sidste 800 års arkivhistorie med særligt vægt på de sidste 150 år og ikke mindst det store arbejde, der i 1880’erne førte til oprettelsen af de tre provinsarkiver i Viborg, Odense og København (og senere hen i Aabenraa). Et arbejde, der har gjort det tusinde gange nemmere for slægtsforskere at dyrke deres hobby.


Slægtsforskning i de nordiske lande

Husforhörslängde fra Karlsten Slotsforsamling

Foredraget er en kort præsentation af kildegrupper og hjælpemidler til slægtsforskning i Finland, Sverige, Norge og Island.
Færøerne og Grønland kan inddrages.


Præsterne udenfor kirken

Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag, blandt andet som formænd for skole- og fattigkommissionerne, og det har sat sig spor i arkiverne. Pastoratsarkiverne indeholder meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på – også for slægtsforskere.


Lægdsruller 1788-1931

De fleste af vores mandlige forfædre har været værnepligtige, og vi kan derfor finde dem i lægdsrullerne.
Men lægdsrullerne er for mange en vanskelig kildegruppe at udnytte, da logikken bag dem ikke altid er indlysende.
Foredraget er en overordnet gennemgang af baggrunden for lægdsrullernes indførelse og deres udformning gennem perioden. Der vil være særligt fokus på overgangsperioden fra det gamle lægdsrullesystem til det nye 1849-1870.


Amtmændenes alsidige arbejde 1660-1970

Amtmændene var kongens og statsadministrationens forlængede arm ude i landet, og deres opgaver var mangfoldige. De førte tilsyn med lokaladministrationerne og var ekspeditionskontor for de sager, der skulle behandles af statsadministrationen.
Derfor kan vi i amtmændenes arkiver finde mange nyttige oplysninger, særligt af lokalhistorisk karakter, men også om mange enkeltpersoner, der måske er vores egne aner.

Aalborghus Slot, der har dannet rammen om regionaladministrationen siden 1500-tallet
Aalborghus Slot, der har dannet rammen om regionaladministrationen siden 1500-tallet

Retsbetjente 1600-1919

David Wilkie: Åbningen af testamentet, 1820, Neue Pinakothek, München
David Wilkie: Åbningen af testamentet, 1820,
Neue Pinakothek, München

Ligesom amtmanden havde retsbetjenten (by-, herreds- eller birkefogden) en lang række opgaver, der satte ham i forbindelse med lokalbefolkningen på den ene eller anden måde. Han var dommer og politimester, skifteforvalter og foged, lægdsforstander og notarius publicus. Han forrettede borgerlige vielser og udstedte næringsbeviser samt en hel masse andet.
I løbet af foredraget vil tilhørerne blive præsenteret for en bred vifte af de arkivalier, der er bevaret fra retsbetjentembederne, og hvordan de kan bruges i slægtshistorisk sammenhæng.


I konflikt med loven

Affotografering af opslag i stambog fra Vridsløselille Statsfængsel 1893
Opslag i Stamrulle fra Vridsløselille Statsfængsel, 1893

Var vores forfædre så lovlydige som vi går og tror?
Med udgangspunkt i eksempler fra min egen forskning tegner jeg et billede af et samfund, der ikke var helt så homogent, som kirkebøger og folketællinger til tider giver indtryk af.


Separation, skilsmisse og alimentation (børnebidrag)

Kongelig Bevilling til indgåelse af nyt ægteskab, 1891
Kongelig bevilling til indgåelse af nyt ægteskab, 1891

Selv om skilsmisser i vore dage er langt mere almindelige, end de var tidligere, så forekom de dog oftere, end man skulle tro. Men hvem behandlede ægteskabssagerne, og hvad har det medført af arkivalier, som vi kan bruge?
Desuden vil jeg komme ind på et tredje aspekt af de familieretlige sager, nemlig alimentationssagerne, som de fleste nok kommer ud for at skulle lede efter. Jeg vil her besvare spørgsmålene: Hvornår er der en alimentationssag? – og hvor finder vi den?


Fødsler, jordemødre og kirkegangskoner

Som slægtsforskere støder vi uvægerligt på et hav af børnefødsler gennem tiderne, men hvordan har vores formødre og deres omgivelser oplevet graviditet og fødsel? Hvilke traditioner og ritualer har de skullet forholde sig til?
Disse spørgsmål søger jeg at besvare i dette foredrag, hvor jeg også sætter særligt fokus på jordemødrene: Deres uddannelse og arbejde, og hvor vi kan møde dem i kilderne.

Christen Dalsgaard: En barnemoders højtidelige kirkegang efter barsel. Statens Museum for Kunst
Christen Dalsgaard:
En barnemoders højtidelige kirkegang efter barsel.
Statens Museum for Kunst

Foredragene koster kr. 2.500,- inkl. moms (+ evt. transport), eller de kan afholdes i samarbejde med Folkeuniversiteterne efter deres takster.

Har I specielle ønsker til et foredrag?
Det kan være, at jeg kan hjælpe.
Kontakt mig for muligheder og priser.

Jeg holder også foredrag med en bredere kulturhistorisk vinkel, se mere her.

Kontakt: Torben Albret Kristensen
Telefon: 20 28 76 11
E-Post: torbenalbret@gmail.com