På sporet af en tysk soldat

Om en “tyskerunges” søgen efter vished…

Historien her tager sit udgangspunkt i en opgave, jeg fik for et par år siden. Jeg har fået lov til at bruge opgaven i min undervisning og formidling, men jeg vælger alligevel at anonymisere personerne.

I efteråret 2017 blev jeg kontaktet af en ældre kvinde (født 1942), der ville have min hjælp til at efterspore sin biologiske far, der var tysk soldat under 2. Verdenskrig.

Historien

I april 1942 føder en fraskilt kvinde i Aarhus en datter, men hun opgiver ikke faderens navn til kirkebogsføreren. Det er imidlertid ingen hemmelighed, at faderen er en tysk matros, der gør tjeneste som postordonnans på et af de tyske marinefartøjer, der er stationeret i Aarhus. Forholdet mellem kvinden og matrosen er alment kendt, de bliver efterfølgende forlovet, og matrosen betragtes som et medlem af kvindens familie. Der bliver dog ikke tale om at blive gift og flytte sammen, så længe der er krig.

I 1944 indtræffer en tragedie, idet matrosen omkommer ved en minesprængning i Aarhus Havn, og moderen og den lille pige lades alene for en tid.

Efter matrosens død opretholder kvinden kontakten til hans mor og søster i Tyskland, og da søsteren bliver gift, tilbyder hun at adoptere sin afdøde brors datter. Dette afviser moderen, men det får ikke negativ indflydelse på deres indbyrdes forhold.

I slutningen af 1940’erne møder moderen imidlertid en anden mand, som hun i 1950 bliver gift med. Denne mand tager datteren “med i købet”, og på overfladen behandler han hende pænt, men datteren er ikke i tvivl om, at han helst var fri for hende.

Også kontakten til den tyske matros’ familie i Tyskland er manden imod, så kvinden afbryder den, og i det hele taget bliver historien om datterens tyske far tabuiseret.

Datteren erindrer dog, at moderen (måske mod mandens vidende) gemte et fotografi af den tyske matros, som datteren har set, men da moderen døde, var billedet væk

I arkiverne

Datteren, der efter moderens og stedfaderens død havde fået mod på at eftersøge sin biologiske fars familie, forsøgte sig på egen hånd med en vis succes, inden hun kontaktede mig.

Faderskabssager fra krigsårene, hvor de udlagte barnefædre var tyske statsborgere, blev behandlet efter særlige regler, hvor en særlig kommission (Deutsch-Dänischen Vergleichskommission, dvs. Sammenligningskommission) overtog dele af sagsbehandlingen fra de danske civilretter. Al kommunikation mellem denne kommission og civilretterne skulle gå gennem Justitsministeriet.

Det er således muligt at finde brikker til faderskabssagerne i såvel Justitsministeriets som de lokale civilretters arkiver.

Datteren havde været i kontakt med Rigsarkivet i København og fundet de dele af faderskabssagen, der fandtes i Justitsministeriets arkiv.

I sagsakterne fra Justitsministeriet var det lykkedes hende at få oplyst sin faders navn og noget, der kunne tolkes som et soldaternummer, men ikke så forfærdeligt meget mere, der kunne hjælpe til identifikationen af ham.

Jeg fik overdraget kopier af disse sagsakter til gennemsyn for det tilfælde, at jeg kunne finde nye spor. Og det kunne jeg heldigvis.

Det lykkedes mig nemlig at identificere et journalnummer fra Århus Civilret, og med det i hånden kunne jeg bestille civilrettens akter til faderskabssagen.

I februar 2018 mødtes jeg derfor med datteren på Rigsarkivet i Viborg for at vi sammen kunne gennemgå sagsakterne. Dette medførte et gennembrud i efterforskningen, for ikke blot blev den tyske faders navn gentaget, men vi fik også hans alder samt utvetydige henvisninger til sagens journalnummer hos såvel sammenligningskommissionen som den tyske marinekrigsret, der havde foretaget afhøringen af barnefaderen.

Sagens udfald

Af sagens akter fremgik det endvidere, at den tyske soldat havde erkendt faderskabet, hvilket stemte meget godt overens med den fortalte historie.

Hvad der derimod ikke stemte var, at soldaten oplyste at være gift. I den situation har han næppe forlovet sig med barnemoderen, men han kan godt have lovet hende ægteskab under forudsætning af, at han kunne blive skilt fra sin kone.

Under alle omstændigheder havde datteren nu oplysninger nok til at kunne søge yderligere hjælp hos Danske Krigsbørns Forening, der har specialiseret sig i at hjælpe de såkaldte “tyskerbørn” med at søge deres tyske rødder.

Her sluttede min berøring med sagen, og jeg ved derfor ikke, om kvinden fik kontakt til eventuelle slægtninge i Tyskland.

/Torben Albret Kristensen, januar 2020

Tilføjelse

For at få fat i den rigtige sag i Justitsministeriets arkiv, må man først have fat i et såkaldt indgangsmiddel. Ellers risikerer man at skulle gennemgå flere tusinde sager før man finder den rigtige.

Til og med 1941 er indgangsmidlet journalregistret, hvor man kan finde parternes navne og en henvisning til sagsnummeret. Begynd i det år, barnet er født og fortsæt evt. i året efter.

Fra og med 1942 fik disse sager deres eget faste journalnummer: 161 efterfulgt af et sagsnummer. Du kan derfor nøjes med at slå op i journalen under nummer 161 og gennemgå sagsresuméerne.

Fælles for begge indgangsmidler er, at når du har fundet sagsnummeret, skal du bestille selve sagen. Du er derfor nødt til at afsætte to dage (med minimum en uges mellemrum) til at besøge Rigsarkivets læsesal i København. Selve sagen kan godt bestilles til en anden af Rigsarkivets læsesale, men indgangsmidlerne kan kun ses i København.