3 moduler over 12 dage
Pt. ikke skemalagt.
Ejendomshistorie tilbage til ca. 1845.
- modul: Matrikelnumre og matrikelkort
- modul: Realregistre og tingbøger
- modul: Skøde- og panteprotokoller samt udtagne skødegenparter
Ejendomshistorie er en uomgængelig del af slægtshistorien. Alle vore aner har boet et sted, og uanset, om det var i lejede lejligheder eller på store proprietærgårde, kan ejendommene fortælle om det levede liv og placere personerne ind i en lokal sammenhæng.
Men for at være sikker på, at det er den rigtige ejendom, vi arbejder med, må vi kende matrikelnummeret. Siden 1844/1863 har alle ejendomme i Danmark haft hver deres unikke nummer, som vi må kende for at kunne følge dem i kilderne.
Når vi kender matrikelnummeret kan vi via realregistrene/ tingbøgerne finde frem til de forskellige ejere, som en ejendom har haft de sidste 150-175 år.
I skøde- og pantebøgerne finder vi kopier af de enkelte dokumenter, der har været tinglyst på ejendommene, og det er hér, vi kan være heldige at finde ukendte detaljer om ejendommene og ejerne.
Hvert modul består af fire dele:
- En video på min youtubekanal à 30-60 minutters varighed, hvor jeg fortæller om modulets emne.
Du modtager et link til videoen i en mail og kan se den, når du vil – også i en periode efter, at kurset er slut. - En opgave, som du får 1-2 dage til at løse.
- Mulighed for at skrive mails til mig med de spørgsmål, du måtte have til video og opgave.
- En frivillig videokonference på ca. 30 minutter via programmet Zoom, hvor vi i fællesskab gennemgår opgaven, og jeg også kan svare på eventuelle spørgsmål.
Videokonferencen vil blive optaget, så man kan se den efterfølgende.
Pris: 500,00 kroner inklusive moms.
Tilmelding: via mail til torbenalbret@gmail.com
Betaling: via bankoverførsel til 5355 0244545
Tilmelding er først registreret og gældende, når pengene er modtaget.
Den mail, du bruger til tilmeldingen vil være den mail, du vil modtage instrukser, kursusmateriale og videolinks på.
Kontakt: Torben Albret Kristensen
Telefon: 20 28 76 11
E-Post: torbenalbret@gmail.com