Navnes vandringer
– om slægts- og tilnavne blandt almuen før 1828
Dåbsforordningen af 30. maj 1828 fastslog, at børn for fremtiden skulle døbes ”ei alene med Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i Fremtiden bør bære”. Indtil da blev børn kun døbt med et fornavn, og efternavnet blev derefter konstrueret ud fra faderens fornavn – det såkaldte patronym. Hans Jensens børn kom altså til at hedde enten Hansen (Hans-søn) eller Hansdatter, afhængig af om de var drenge eller piger.
Dette medførte, at mange kom til at hedde det samme, og derfor har tilnavne alle dage været kendt. Disse kunne være mere eller mindre officielle, men fælles for dem var, at de lettede identifikationen her og nu. Derfor kunne en person også skifte tilnavn flere gange i livet.
I det følgende vil jeg ud fra konkrete eksempler vise, hvordan tilnavne opstod og forsvandt, eller ”gik i arv” både inden og uden for slægten.
Eksemplerne kommer fra det sydfynske øhav – særligt fra øen Strynø, hvor jeg er i gang med at kortlægge slægtsskabsforholdene i 1700-tallet, men også fra et par andre øer.
Eksempel 1 – identifikation her og nu:
I midten/ slutningen af 1700-tallet levede der 3 personer med navnet Rasmus Rasmussen på Strynø. For at skille dem fra hinanden, gav man dem navn efter deres bopæl i landsbyen, således at Rasmus Rasmussen (o. 1724-1786) blev kaldt Nørre Rasmus Rasmussen, Rasmus Rasmussen (o.1729-1799) Rasmus Rasmussen Østre og Rasmus Rasmussen (o.1749-1827) Søndre Rasmus Rasmussen.
Disse placerings-tilnavne var meget udbredte på den lille ø, hvor der kun var én landsby. I andre sogne rundt om i landet, er personer lige så ofte blevet identificeret alene ved et landsbynavn.
Eksempel 2 – tilflyttere:
I hele det sydfynske øhav var der mange af de samme navne, der gik igen. Derfor brugte man også at give tilflyttere tilnavne efter det sted, de kom fra, fx Strynkalv, Skarø eller Thøsing (en person fra Tåsinge). Disse tilnavne kunne dog godt gå i arv generation efter generation – særligt er navnet Thøsing blevet båret af mange indfødte strynboer.
Eksempel 3 – navnes opståen og forsvinden:
I Landet sogn på Tåsinge levede i begyndelsen af 1700-tallet en mand ved navn Mikkel Jensen Kuld. Dette tilnavn var en art slægtsnavn, som også hans far og farfar havde. I 1717 blev han gift med Anders Hansen Vogns enke Margrethe Nielsdatter, og i den forbindelse overtog han Vogn-navnet (sandsynligvis fordi han flyttede ind på den gård, hvor Anders Vogn havde boet). Da Margrethe døde i 1729, blev Mikkel gift med Karen Hansdatter, og efter den tid lød han igen navnet Kuld.
Eksempel 4 – Navne i arv indenfor slægten:
Som nævnt ovenfor gik navnet Thøsing i arv i mange generationer. Det samme gjaldt navne som Dam og Brandt, men det skete også, at navne forsvandt for at dukke op igen flere generationer senere. Dette skete bl.a. for navnet Møller på Strynø.
Claus Jensen Møller (o. 1670-o. 1740) blev i 1704 beskikket som birkedommer på Strynø. Han kom fra Ærø og havde to børn fra et tidligere ægteskab med sig. Ingen af disse brugte senere navnet Møller, og heller ikke deres børn igen. Men omkring 1775 havde Claus Møllers sønnesøn Claus Gommesen brug for at vise tilhørsfoldet til den gamle birkedommer, og han lod sin datter døbe Maren Møllers, således at hendes fulde navn senere i livet var Maren Møllers Clausdatter. Maren lod også navnet gå videre til sin egen datter Karen Møllers Andersdatter (1795-1857), og siden dukker det op adskillige gange forskellige steder i slægten.
Eksempel 5 – navne i arv udenfor slægten:
Navne kunne også gå i arv udenfor slægten. Dette var ofte tilfældet, hvis et navn var blevet knyttet til en bestemt gård (som navnet Vogn på Tåsinge ovenfor). På Strynø skete det bl.a. for navnene Brandt og Thøsing.
I tilfældet Thøsing skete det, da Hans Christensen Thøsing (o.1756-1794) døde. Hans enke Marie Rasmusdatter giftede sig efterfølgende med Axel Rasmussen (o.1768-1844), der var søn af Rasmus Sørensen (o. 1738-1784) og Kirstine Axelsdatter (o. 1731-1827) og uden slægtskabsmæssige relationer til Thøsing-slægten. Alligevel brugte Axel efterfølgende navnet Thøsing, og flere af hans efterkommere bærer i dag navnet Thøsing.
I tilfældet Brandt var det endnu mere kompliceret. Anna Maria Andersdatter (død 1773) var i sit første ægteskab gift med Lars Brandt (død o. 1732/35), og med ham havde hun børnene Claus Larsen Brandt (o. 1727-1802) og Jens Larsen Brandt (o. 1732-1809). Efter Lars’ død giftede Anna Maria sig med Rasmus Knudsen (død 1773), og med ham fik hun bl.a. sønnen Lars Rasmussen Brandt (o. 1736-1772). Lars var opkaldt efter Anna Marias første mand, og derved kom navnet ud af slægten første gang.
Da Lars døde i 1772, giftede hans enke Ane Rasmusdatter (o. 1742-1794) sig med Andreas Rasmussen (o. 1732-1794), og denne brugte siden hen navnet Brandt på lige fod med Lars’ søn Rasmus og halvbrødre Claus og Jens. Navnet lever derefter videre i alle tre grene.
/Torben Albret Kristensen, 2017
Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 3 d. 10. september 2017.
Hej Torben
Det med navnene og kaldenavne støder jeg også ind i blandt slægter på Falster.
Her har jeg i landsbyerne forsøgt at få navne fra sogneprotokoller fra 1844-matriklen (protokollerne er skrevet i tidsrummet 1810-44) til at hænge sammen med navnene i Folketællingerne, fx 1801 og 1834, og det er bestemt ikke nemt.
I folketællingerne skrives de officielle navne (fx. Rasmus Jensen, Lars Hansen etc.) men over for landmålerne har de brugt deres lokale kaldenavne (fx. Rasmus Kylling, Lars Pille etc.).
Hej Marie Louise
Meget interessant oplysning med sogneprotokollerne. Måske jeg skulle nærlæse dem for de områder, jeg arbejder med?