En fremmed kommer til byen
Enevældens kontrol med løsgængere
I 1700-tallets Danmark var længere rejser, der indbefattede overnatning på fremmede steder kun tilladte, hvis man havde indhentet et lovformeligt rejsepas, enten hos by-/ herredsfogeden eller amtmanden. Blev man antruffet uden gyldigt rejsepas, blev man anholdt og forhørt om, hvorfor man var det pågældende sted, og hvordan man var havnet der.
Og det var netop hvad der skete for en fremmed mandsperson i Nordsjælland i 1797.
Første forhør
Søndag den 20. august sent om aftenen blev denne person bragt til arresten i Hillerød, og mandag formiddag blev han stillet for byfoged Tønnesen og vitterlighedsvidnerne Mogens Petersen og Jens Rasmussen, for at lade sig forhøre.
Men det blev så som så med forhøret, for den fremmede talte ikke dansk, og hverken byfogeden eller vidnerne forstod andet end dansk. Det blev dog klart undervejs, at manden måske var englænder, så forhøret blev udsat, indtil man kunne finde en person i Hillerød eller omegn, der forstod engelsk.
Andet forhør
Dette lykkedes i løbet af dagen, og om tirsdagen blev den fremmede atter stillet for byfogeden og Mogens Petersen, der denne dag havde fået selskab af Hans Friderich Hansen som vidne.
Desuden mødte Dyrlæge Nielsen fra Frederiksborg, da han som engelskkyndig havde oversat den fremmedes forklaring, der var afgivet dels på engelsk, dels på hollandsk.
Denne forklaring kastede lys over mangt og meget vedrørende den fremmede. Først og fremmest at han ikke var englænder, men irlænder, at hans navn var John Kerr, og at han var 37 år gammel.
Rejsen til Danmark
Han forklarede videre, at han var hjemmehørende i Philadelphia, og at han havde haft et skib, som hollænderne tog fra ham i krigen, hvorefter han var kommet til Hamborg. Her havde han ligget syg, men en engelsk købmand havde betalt for hans behandling, hvorefter han til fods havde begivet sig mod Danmark.
I Flensborg havde han atter ligget syg, men i 1796 var han kommet til København, hvor han straks havde henvendt sig til Agent Sælbye, som han imidlertid ikke havde truffet hjemme. John havde derfor opsøgt den engelske købmand Dungan, som anbefalede ham til en Mester Mitchel, der derpå tog ham i tjeneste.
Hjem igen?
I juni 1797 havde John, med Mester Mitchels hjælp, modtaget et rejsepas fra Københavns Overpræsident, så han kunne søge skibslejlighed tilbage til Hamborg og derfra videre til enten USA eller England.
Uheldigvis blev dette pas stjålet fra ham ved Toldboden, og han opsøgte derfor den engelske konsul Titzserald, der udstyrede ham med en anbefaling, så han kunne søge om pas hos politiet. Politimesteren i København ville imidlertid ikke udstede et pas, førend han havde undersøgt sagen, så John måtte gå med uforrettet sag.
Han opsøgte derpå en skibskaptajn Klink i Kgs. Lyngby, men da han ikke fandt kaptajnen hjemme, gik John videre til Frederikssund og derfra til Frederiksværk i håbet om at finde et skib, der kunne bringe ham vestover. Da det heller ikke lykkedes, besluttede han at gå til Helsingør og opsøge Generalkonsul Finwich, for at opnå skibslejlighed til Irland.
Undervejs kom han gennem Hillerød, men her blev han som bekendt anholdt, da han jo ikke havde andre papirer end anbefalingen fra konsul Titzerald, og nu var det så op til byfogeden at afgøre, hvad der videre skulle ske med John Kerr.
Byfogeden valgte at udstyre John Kerr med en udskrift af forhøret, som han sammen med anbefalingen kunne vise på forlangende, og så blev han løsladt.
Hermed forsvinder John Kerr ud af Hillerød Byfogeds protokoller, og vi kan kun gisne om, hvordan det videre gik ham. Kom han til Helsingør? Fik han skibslejlighed? Og kom han nogensinde hjem?
/Torben Albret Kristensen, juli 2018
Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 5 d. 6. juli 2018