En jordemoders ære

I Strynø Birks tingbog 1724-1751, kan man på side 225ff. læse følgende sag, der kort fortalt handler om den stedlige jordemoder Salome Clausdatter, der stævner sin svigerinde Johanne Pedersdatter for ”nogle fornærmelige Ord”, der ikke er nærmere beskrevet:

”Onsdagen den 25de Marts 1744 holdtes Politiret af Byfoged og Birkedommer Sr. Christian Møller og Birkeskriver Florian Mehl, samt tiltagne 2de Mænd, navnlige Rasmus Knudsen og Hans Corneliusen, begge her af Strynø udi efterfølgende Sag, imellem Albret Friis paa den ene, og Hendrich Friis paa den anden Side, hvorudi til i Dag fra Albret Friis var indkaldt bemeldte Hendrich Friis og Hustrue, anlangende nogle fornærmelige Ord, som af den sidstes Kone, imod Albret Friises Kone skulle være udtalte hos Hans Hansen Gaardmand.
Men som Parterne i Dag her ved Retten ere blevne forenede forbigaaes den udstyrede Stævning at lade afhjemle. Og som begge saavel Mændene som Hustruerne her ved Retten ere til stede, sluttede[s] Forlig, der er saaledes som følger,
At Hendrick Friises Hustrue Navnlig Johanne Peders Datter haver tilstaaet som hun og nu her nærværende Erklærer, At der som hun, i bemeldte Hans Hansens Huus, da Albret Friises Kone der var tilstede som Jordemoder at betjene Konen der i Gaarden, eller og nogen Andre stæder haver talt eller udsagt lidet eller meget som kunde eragtes at have været bemeldte Albret Friises Kone Salome Clausdatter til forklejnelse eller Nachdeel paa gode Navn og Rygte, maa hun bekende det Alt sammen er sket i Hastighed og Sindet[?] Overiling, efterdi hun ikke haver haft Ringeste Føje eller adgang, at tillægge hende noget Usømmeligt i saa maade, men maa tilstaa, At hun intet Andet ved om hende end det, som en Brav og skikkelig Danne Kone vel kan eigne[?] og anstaa, og eftersom hun alligevel, nemlig Salome Clausdatter er bleven fornærmet, Da hun var i sin Forretning som Jordemoder, ved det Klammeri som Af Johanne Pedersdatter med hende forefaldt, Saa erbyder hun sig og at betale til Dette Steds fattige 2 Mark Danske, samt at fornøje Rettens Betjente for Deres Rejse fra Rudkjøbing her til Øen, med Løfte at hun her efterdags ved Alle Leiligheder vil omgaas Salome Clausdatter med al skikkelighed og saaledes ikke Give Ringeste Aarsag hverken i hendes Nærværelse eller fraværelse til nogen ydermere Uenighed og trætte, thi om hun derudi skulde befindes, skal ej Alene Denne Sag som Uafgjort, staa hende Aaben forre[?], Men end og straxsen være forfalden i Straf at erlægge til De fattige 2 Rdr., paa hvilken Maade hun saavelsom hendes Mand Hendrich Friis og hendes Fader Peder Jensen vilde forsikre at Alting paa hindes side skulle blive efterlevet, og holdet. Derimod erklærede Albret Friis og Hustru at de for Fredeligheds Skyld ligeledes gerne ønskede Efterdags at Leve i Enighed med hinanden, helst da begge Parter ere Brødre og Deres Hustruer altsaa med hinanden saa nær besvogrede, hvorved Sagen saaledes er forligt og afgjort, – ” (stavningen lettere moderniseret, TAK)

Hvad kan denne sag fortælle os noget om?

Først og fremmest fortæller den noget om parterne, som vi kan bruge rent slægtshistorisk: Jordemoderen Salome Clausdatter og Johanne Pedersdatter er svigerinder på den måde, at deres respektive mænd, Albret Friis og Hendrich Friis er brødre. Endvidere får vi at vide, at Johanne Pedersdatters far hedder Peder Jensen.

På Strynø er kirkebogen først bevaret fra 1776, og skifteprotokollerne først fra 1756. Derfor bliver tingbogen med andre ord en vigtig kilde til slægtsforskning. Og Strynø er ikke det eneste sted i landet, hvor dette er tilfældet.

Dernæst fortæller sagen om sig selv: Johanne Pedersdatter har fornærmet sin svigerinde, og måske endda været i håndgemæng med hende¹ på Hans Hansens gård, hvor Salome fungerede som jordemoder for dennes kone. Derfor har Salome, via sin mand, indstævnet Johanne og hendes mand. Johanne undskylder det hændte som en overilet handling og tilbyder at betale 2 Mark til sognets fattige samt at ”fornøje Rettens Betjente for Deres Rejse fra Rudkøbing her til Øen”². Desuden lover Johanne, at hun aldrig mere skal fornærme Salome, hvilket såvel hendes mand Hendrich som hendes far Peder også forsikrer. Skulle det ske, at Johanne alligevel ikke kan holde sit løfte, da skal denne sag genoptages, og hun skal prompte betale en bøde på 2 rigsdaler til de fattige.
Derefter frafalder Salome sin stævning, og sagen afsluttes med forlig.

Hvorfor vælger Salome at indstævne sin svigerinde for retten?

Her er vi lidt mere overladt til tolkninger af både det fortalte og det ufortalte. Salome er jordemor, og det nævnes særskilt flere gange, at hun var i praksis hos gårdmand Hans Hansen, da Johanne fornærmede hende. Måske har Johanne antydet, at Salome er en dårlig jordemor eller andet, som har krænket Salomes faglige ære. Det kan få fatale konsekvenser for hendes praksis, hvis dette står uimodsagt.
I 1740’erne var ikke alle jordemødre på landet eksamineret af distriktslægen, selvom loven foreskrev det. Måske var Salome blandt dem, der ikke var, og derfor endnu mere afhængig af et godt navn og rygte end sine eksaminerede kolleger.

Der står heller ikke noget om, hvorfor Johanne var til stede ved barnefødslen på Hans Hansens gård, men en fødende kvinde havde på den tid mange af landsbyens kvinder omkring sig, så der har næppe været noget mærkeligt i, at Johanne også var der.

Når jeg bladrer frem og tilbage i protokollen, er der ikke noget der tyder på, at nogen af parterne er særlig trættekære eller konfliktsøgende personer. Umiddelbart optræder hverken Salome eller Johanne i andre sager af lignende karakter. Dette er altså et isoleret tilfælde, men derfor kan Johanne og Salome jo godt være lidt på kant med hinanden rent privat. Det fortæller tingbogen bare ikke noget om.

Sagen i forhold til tingbogens andre sager

Sammenlignet med de øvrige sager fra perioden er denne usædvanlig på to områder, dels ved at birkedommeren fra Rudkøbing selv er til stede, og dels ved at der kun er to retsvidner. Oftest blev tingene afholdt med den lokale gårdmand Rasmus Jacobsen som konstitueret sættedommer og med otte stokkemænd som vidner.

Dette hænger uden tvivl sammen med, at der er tale om en politisag. Private sager om fornærmelse i ord og gerning (injurier) var blandt de sagstyper, der kunne anlægges som private politisager, og det var dommerens opgave at udspørge parterne personligt, så alle detaljer kom frem, inden han kunne slutte sagen med enten dom eller forlig.

/Torben Albret Kristensen, 2017/2020 (Revideret udgave af artikel bragt i tidsskriftet “Slægten – forum for slægtshistorie” nr. 55, 2017)