En umyndiggørelse

Når folk ikke længere kan bestyre deres midler

Tirsdag den 11. december 1832 lander der et halvt hundrede breve på Stiftamtmand Castenskiolds kontor på Aalborghus. Blandt disse er nedenstående ansøgning fra bondekonen Kirsten Jensdatter i True, Vebbestrup Sogn i amtets sydlige udkant:

Underdanigen!
Dreven af Nødvendigheden seer jeg mig tvunget til at opfylde den tunge Pligt mod mine Børn, mig selv ja selv mod min Mand, at ansøge Deres Høivelbaarenhed om, at bemeldte min Mand Jens Andersen, Gaardmand i True, maae erklæres umyndig og sættes under Værgemaal. Alt i en Række af Aar har han været hengivet til Drikfældighed, hvilken ulykkelig Svaghed med Alderen, han er henimod 60 Aar, saaledes er tiltaget, at han nu ei blot aldeles forsømmer sit Arbeide, hvortil han ogsaa nu er aldeles uskikket, men at han endogså sælger af sin Eiendom, ja selv af det for Familien fornødne Fødekorn, for at kunne tilfredsstille sit Hang til stærke Drikke.- Vor Forfatning forringes saaledes Aar for Aar, og hindres ei min Mand fra at fremture i sit Forhold, ville vi om en kort Tid være aldeles ødelagte. Hvad kan det nytte, at jeg ulykkelige Kone søger at spare og efter mine Evner at bestyre mit Huusvæsen, hvad at vore Børn arbeide for os i vor Gaards Drift, naar Alt, hvad vi fortjene, bortødsles af den, der skulde være min og Børnenes Forsørger? Længe har jeg med Sorg seet, at Armod og Elendighed vilde være de uundgaaelige Følger af min Mands uordentlige Levnet; men nu kan, nu bør jeg ei længere tie, jeg nødes til selv med blødende Hjerte at gribe til det eneste Middel, der gives for vor Redning, det at ansøge om min Mand maatte sættes under Værgemaal. Og haver jeg til denne Ende formaaet Gaardmand Christen Jensen Knudsen af True til at love mig at overtage Værgemaalet, hvis det maatte behage Deres Høivelbaarenhed dertil at beskikke ham.

True d: 2den December 1832

underdanig
Kirsten Jensdatter
Jens Andersens Hustru i True
med ført Pen.-

Som det fremgår, har Kirsten Jensdatter ikke selv underskrevet brevet, og har derfor også fået hjælp til at skrive det. Hvem, der har hjulpet hende, fremgår ikke, men måske sognepræst Heiberg Jørgensen i Rold-Vebbestrup Pastorat. Han har i hvert fald påført sin egen udtalelse til ansøgningen, som han i øvrigt anbefaler på det kraftigste. Han mener nemlig, at det er på høje tid, at der sker noget, og at Kirsten har ventet for længe med at skride til handling, men han ved også, at det har været meget svært for hende at tage den beslutning.

Stiftamtmanden har ifølge Forordning af 23. marts 1827 mandat til at udstede en umyndiggørelse, men først efter, at alle behørige instanser er blevet hørt i sagen. Castenskiold sender derfor den 13. december et brev til Herredsfoged Hvass i Hellum-Hindsted Herreder, for at denne kan udtale sig i sagen. Desuden vil Castenskiold gerne have en udtalelse fra Kirsten og Jens’ tre umyndige børn om, hvorvidt de er bekendte med og enige i moderens beslutning.

Afgørelsen

Tiden går og først den 14. januar 1833 sender Herredsfoged Hvass sin betænkning samt udtalelse fra børnene til Castenskiold. Såvel Hvass som børnene bifalder ansøgningen, og den 21. januar 1833 kan Castenskiold sende følgende skrivelse til Hvass:

Efterat jeg har modtaget DVs [Deres Velærværdigheds?] gode Betænkning af 14’’ Dennes over det fra Kirstine Jensdatter af True i Webbestrup Sogn indkomne Andragende om at hendes Mand Gaardmand Jens Andersen sammesteds formedelst Drukkenskab og Ødselhed maae erklæres umyndig og sættes under Værgemaal, undlader jeg ikke herved tienstl. at melde til behgl. [behagelig] Efterretning og Bekiendtgiørelse samt videre Foranstaltning at bemeldte Jens Andersen herved ifølge Lovens 3-7-1 [rettelig: 3-17-1] og i Medhold af det kongl. danske Cancellies Skrivelse af 3 Juni 1803, erklæres umyndig, og anmodes De derhos om behgl. at beskikke ham en god Mand som Værge til i Forening med den Umyndiggjortes Kone at bestyre hans Gods og Formue.-

Det bliver altså op til Herredsfoged Hvass at overbringe Jens Andersen beskeden samt at finde en passende værge.

Hvor meget det har tæret på kone og børn at leve sammen med en drikfældig mand, kan vi ikke vide, men 3½ år senere dør Kirsten og sønnen Anders med en måneds mellemrum. Ved det efterfølgende skifte er Jens repræsenteret ved sin værge Christen Jensen af True. Om han er identisk med den Christen Jensen Knudsen, som Kirsten Jensdatter selv havde foreslået 3½ år tidligere, vides ikke.

Efter Kirstens død skal gården drives videre, og det kan Jens jo ikke. Derfor kommer gården på auktion, men Jens og hans ugifte søster får lov at blive boende i et hus, der hører til gården, så længe de lever.

/Torben Albret Kristensen, december 2018

Kilder:

Aalborg Stiftamt: Register til journal over indgåede breve 1832

Aalborg Stiftamt: Journal over indgåede breve 1832

Aalborg Stiftamt: Kopibog 1832 C og 1833 A

Aalborg Stiftamt: Journalsager, Hellum-Hindsted Herreder 1832

Rold-Vebbestrup Pastorat: Kontraministerialbog for Vebbestrup Sogn 1813-1855

Hellum-Hindsted Herredsfoged: Skifteprotokol 1835-1844

Hellum-Hindsted Herredsfoged: Navneregister til Skøde- og Panteprotokoller 1833-1837 + supplement

Geodatastyrelsen: Matrikelkort over True By, Vebbestrup Sogn (original 1)

Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 6 d. 23. december 2018