Om kirkebøger og deres brug
Kirkebøgerne er hovedkilden til slægtsforskning, men for at kunne bruge dem bedst, må vi forstå, hvad de er for nogle størrelser.
Kirkebogen er i dens urform præstens fortegnelse over de kirkelige handlinger, han har foretaget, men gennem tiden har andre registreringer fundet vej ind i kirkebøgerne, og den dag i dag påhviler det folkekirken at registrere alle fødsler og dødsfald i kirkebøgerne – uanset om folk er medlemmer af folkekirken eller ej.
Skikken med kirkebøger kommer som så meget andet sydfra, og den ældste bevarede kirkebog i Danmark er da også fra Sønderjylland, nemlig Hjordkær fra 1573.
De første mange år var det dog på præsternes eget initiativ og bekostning, hvis der blev ført en kirkebog.
Først i 1640’erne bliver det påbudt præsterne at føre kirkebøger over døbte, viede og begravede. Præsterne skal fortsat selv betale for bøgerne, og der kommer ingen yderligere retningslinjer for, hvordan de skal føre bøgerne.
Derfor er de ældste kirkebøger meget forskellige fra sogn til sogn, og de findes oftest kun i ét eksemplar, kaldet enesteministerialbøger. Disse var meget sårbare overfor brand og skadedyr, og derfor er mange kirkebøger fra 16- og 1700-tallet gået tabt.
Reformen
I 1812 blev det bestemt, at kirkebøgerne fremover skulle føres i to eksemplarer, kaldet hovedministrialbøger og kontraministerialbøger. Hovedbøgerne skulle føres af præsten, og kontrabøgerne af degnen eller kirkebylæreren. Samtidig skulle bøgerne bekostes af staten og de skulle indeholde fortrykte skemaer til de enkelte typer af registreringer. De nye kirkebøger blev gradvist indført i løbet af 1813-1815.
Det blev overladt bisperne at sørge for trykning og distribuering, og derfor er der enkelte forskelle fra stift til stift, bl.a. valgte Sjællands biskop, at bøgerne skulle være i tværformat, og biskoppen i Århus Stift fik tilføjet nogle ekstra kolonner, som han mente manglede i kancelliets forlæg til skemaer.
Efterhånden blev skemaerne dog ensrettet og kravene til indførslernes omfang skærpet, således at kirkebøgerne bliver mere og mere detaljerede, jo mere vi nærmer os vores egen tid.
Foruden de løbende småændringer skete der efter 1812 tre store omstrukturereringer af kirkebøgerne:
I 1891 (med virkning fra 1.1.1892), i 1987 (med virkning fra senest 1.1.1991) og i 2001 (med virkning fra senest 1.1.2004).
Den seneste af disse var den største ændring siden 1645, idet kirkebøgerne herefter ikke længere skulle føres på papir, men elektronisk.
/Torben Albret Kristensen, 2017
Artiklen er bragt første gang på Facebook d. 9. marts 2017
Må jeg også stille spørgsmål?? En diskusion i familien går på, om min bror til mellemnavn hedder Peder eller Peter. I kirkebogen står der Peter, men min søster og jeg er overbevist om , at det staves med D. Der må være talt om det hjemme, siden vi begge to husker det. Kan præst/kordegn ha’ skrevet forkert, jeg mener at kirkebogen er den man retter sig efter. Det ser også ud til at sognet er blivet sammenlagt med nabo-sognet, kan der være sket fejl der.
Kære Solveig
Degnen kan godt have skrevet forkert i kirkebogen, og det kan præsten sådan set også. Hvis der er uoverensstemmelser mellem de to, er det præstens bog, der har retsvirkning.
Nu skriver du ikke, hvor og hvornår, din bror er født, men er det efter 1920 er der stor sandsynlighed for, at præstens bog (hovedministerialbogen) stadig ligge ude på kirkekontoret.
Der er næppe sket ændringer i forbindelse med sognesammenlægningen, da bogen jo blot følger med til det nye kirkekontor.
Hvis der er skrevet fejl i kirkebogen, er det måske ikke så mærkeligt endda. Jeres forældre har givetvis meddelt mundtligt, hvad din bror skulle hedde, og har de sagt Peder med et hårdt d, er det jo nemt at tage det for Peter.
Med venlig hilsen
Torben