Dødsattester
Når en person dør, skal en læge udstede en dødsattest. Men sådan har det ikke altid været.
I begyndelsen af 1800-tallet var der flere tilfælde, hvor skindøde personer var blevet taget for at være rigtig døde, og derfor var blevet lagt i kiste og i enkelte tilfælde faktisk også begravet.
Derfor besluttede myndighederne, at alle formodede døde personer skulle synes af en læge eller andre kompetente personer for at sikre, at de virkelig var døde.
Forordningen om Ligsyn og dødsattester kom i 1829, og i første omgang gjaldt den kun for København, men i 1832 udvidedes ordningen til hele landet (bortset fra Sønderjylland).
I København og i købstæderne skulle det være en læge, der foretog ligsynet, men på landet kunne amtmanden beskikke to ”gode og oplyste mænd” som ligsynsmænd.
De udstedte dødsattester skulle indsendes til distriktslægen. Fra 1840 skulle dødsattesterne fra købstæderne indsendes til Sundhedskollegiet, men det er ikke alle købstæder, der har gjort det.
I 1875 indførtes særlige dødsattester for ualmindelige dødsfald (dødfundne, ulykker, selvmord, forbrydelser m.v.), de såkaldte medikolegale dødsattester. Disse attester skulle altid indsendes til Sundhedskollegiet – også fra landdistrikterne.
Fra enkelte landdistrikter er der dog fra tid til anden indsendt almindelige dødsattester også.
I 1920 ændredes reglerne igen, så alle dødsattester herefter skulle indsendes til Sundhedskollegiet, der i mellemtiden havde skiftet navn til Sundhedsstyrelsen.
Hvor findes de?
Der er ikke bevaret dødsattester fra før 1840.
Fra 1840 og 20-30 år frem findes der kun bevarede dødsattester i Sundhedsstyrelsens arkiv, og disse er fra København og en række købstæder.
Fra 1860’erne (enkelte steder før) begynder der at dukke bevarede dødsattester op i Lægedistrikternes arkiver, men vi skal helt op i 1880’erne før vi nærmer os noget, der kan kaldes fuld dækning.
En del dødsattester fra Sundhedsstyrelsen og Lægedistrikter/Lægekredse på Fyn og i Jylland samt nogle få lægedistrikter øst for Storebælt er skannet og lagt på arkivalieronline.
Disse kan findes under Social- og sundhedsvæsen, hvor de ligger alfabetisk efter arkivskaber (dvs. navnet på lægedistriktet/ -kredsen eller ”Sundhedsstyrelsen”).
Dødsattesterne i Sundhedsstyrelsen er ordnet områdevis, dvs. amts- og evt. lægedistrikts-/ lægekredsvis for landdistrikternes vedkommende, og amts- og købstadsvis for købstædernes vedkommende. I hvert bundt ligger de dernæst kronologisk efter dødsdato.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at man dengang opererede med forskudt regnskabsår (april-marts). Dette er der delvis rådet bod på i forbindelse med skanningen, så de enkelte billedfiler ligger samlet årgangsvis, dog ofte i to afdelinger, nemlig: “Årstal 1-3” (januar-marts) og “Årstal 4-12” (april-december).
Typisk er dødsattesten bevaret under det lægedistrikt, hvor dødsfaldet skete, men de kan også være bevaret under det lægedistrikt, hvor afdøde havde bopæl. Dette er særligt vigtigt, hvis afdøde døde på et hospital eller ved en ulykke i et andet lægedistrikt.
Dødsattester, der endnu ikke er skannet, skal søges og bestilles i Daisy.
For at finde navnet på lægedistriktet/ -kredsen kan man benytte www.digdag.dk. Overgangen fra lægedistrikter til lægekredse skete i 1915.
HUSK:
Hvis du ikke finder en dødsattest det mest oplagte sted (lægedistrikt/lægekreds eller Sundhedsstyrelsen), bør du lede det andet sted, da attesterne, som ovenfor nævnt, kan være blevet indsendt eller forblevet lokalt ved en fejl.
/Torben Albret Kristensen, marts 2020