Ud over min egen slægtsforskning og mine mange private og professionelle slægtsforskningsopgaver, har jeg også (haft) gang i andre projekter, som du kan læse om her på siden.
Specialet ved historie
Som en del af mit universitetsstudium skulle jeg skrive et speciale, og hvad var mere naturligt end at tage udgangspunkt i noget, jeg allerede vidste en del om, nemlig den brede befolkning i Danmark i 1700-tallet?
Resultatet blev en undersøgelse af landbefolkningens geografiske mobilitet i to nærmere definerede områder, nemlig to sogne vest for Randers (Øster Bjerregrav og Ålum) og to sogne på Samsø (Tranebjerg og Kolby).
Undersøgelsen fordrede en grundig gennemgang af kirkebøgerne og folketællingerne for de fire sogne samt fæsteprotokollerne for de to godser Fussingø og Samsø, og det tog mig det meste af et år at færdiggøre specialet (det var før fremdriftsreformen!), der blev bedømt med et flot 11-tal (på 13-skalaen).
Det er min plan på sigt at få hele specialet tilgængeliggjort på nettet, men indtil det lykkes, kan du høre mere om projektet og resultaterne ved at kontakte mig.
Strynø-projektet
En gren af min mors slægt stammer fra den lille sydfynske ø Strynø. At slægtsforske på Strynø er besværliggjort af, at kirkebogen før 1776 er brændt, og at ejerskabsforholdene til øen (der udelukkende bestod af fæstegårde og -huse) før 1753 er meget komplicerede. Man er derfor henvist til en række mere eller mindre tilgængelige kilder, fx skifteprotokoller, jordebøger, tingbøger og skattelister.
Det har dog ikke afholdt alle fra at forske i slægtsskabsforholdene på øen – også før 1776.
Baggrund for projektet
I år 2000 udgav Gösta Fugmann en bog med den imponerende titel “Stryn’ske slægter fra middelalder til 1940”, der med 84 slægtstavler søger at kortlægge de meget komplicerede slægtsskabsforhold, der tidligere herskede på øen, hvor de enkelte slægter var gift ind i hinanden på kryds og tværs.
Bogen er resultatet af et imponerende stykke arbejde, men den er desværre ikke så omfattende, som titlen lover. Den har sin klare styrke i perioden efter 1776, hvor forfatteren (der i øvrigt ikke er slægtsforsker) har haft både kirkebøger og folketællinger at støtte sig til.
At Göstas kortlægning af slægtsskabsforholdene før 1776 ikke er fuldstændig i bogen, har inspireret mig til at forske videre, og nu er vi fremme ved kernen i mit projekt:
Jeg har nemlig besluttet at kortlægge slægtsskabsforholdene på Strynø fra matriklen 1688 og frem til folketællingen 1801.
Et storstilet projekt, som indtil videre har strakt sig over ca. 10 år og resulteret i en database med med over 1.000 individer fordelt på et ikke præcist defineret antal slægter (over 30).
Andvendte kilder
Undervejs har jeg været omkring mange forskellige kilder, bl.a.:
- matrikler (1688 og 1701)
- skifteprotokoller (1756 og frem)
- fæsteprotokoller (1769 og frem)
- lægdsruller (1754 og frem)
- tingbøger (1724 og frem)
- skattelister (1692 og frem)
- skøde- og pantebøger (1688 og frem)
og jeg er kommet i forbindelse med andre slægtsforskere, der har aner på øen i 1600- og 1700-tallet. Det har været meget berigende for projektet at udveksle erfaringer og forskningsresultater med ligesindede.
Projektet er på ingen måde tilendebragt endnu, men det har allerede givet stof til nogle artikler her på siden:
Det er mit håb, at projektet kan bidrage til at belyse en af slægtsforskerens største udfordringer, nemlig afhængigheden af den konkrete kildesituation i lige præcis dét område, hvor han eller hun forsker.
Har du slægt på Strynø i 1600- og 1700-tallet, må du meget gerne kontakte mig på torbenalbret@gmail.com eller tlf. 20287611, så vi kan udveksle erfaringer og forskningsresultater.
Kildeuddragsprojektet (Langelandsprojektet)
Det seneste projekt, jeg har kastet mig over, er at lave søgbare uddrag af kilder fra Langeland – først og fremmest kirkebøger og skattelister. Disse uddrag vil løbende blive offentliggjort på min hjemmeside.
Du kan læse mere om projektet og se de første kildeuddrag her
Amtsprojektet
I forbindelse med min forskning er jeg blevet opmærksom på den betydelige rolle, amterne tidligere spillede i den regionale og lokale forvaltning, og alle de spændende informationer, man kan hente i amtsarkiverne.
Det kan imidlertid være svært at hitte det rette amt, især hvis man er nået tilbage til tiden før den store amtsreform i 1793. Dengang var amterne nemlig på ingen måde statiske størrelser, og deres navne og geografiske udstrækning var ikke altid lige logisk.
Derfor har jeg lavet en række skemaer, der med udgangspunkt i de geografiske herreder viser amtstilhørsforholdene og amtsudviklingen 1660-1970, både for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.
Disse skemaer vil på sigt blive trykt med henblik på salg.
