Folketællinger II
Folketællinger i Kongeriget Danmark 1870-1970
Efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blev Danmark på mange måder et mere overskueligt land. Men det blev dog ikke mindre, end at der stadig var brug for folketællinger, særligt fordi det netop var på den tid, at der for alvor kom gang i befolkningsvandringerne fra land til by og eventuelt helt ud af landet.
Efter folketællingen 1870 gik der 10 år, før man igen afholdt folketælling, og det viste sig at være fint i købstæderne og på landet, men i hovedstaden var der gået for lang tid, så her gik man over til at afholde ”mellemtællinger” i 1885 og 1895 foruden hovedtællingen i 1890. Ved folketællingen i 1901 konstaterede man, at nu havde man også brug for mellemtællinger i resten af landet, så fra og med 1906 gik man tilbage til at afholde folketællinger hvert 5. år (i 1906 of 1916 skulle man dog afgive færre oplysninger), og den frekvens holdt sig helt til 1970 på trods af folkeregistrets indførelse i 1923/24. Det var først da folkeregistret blev digitalt i 1968, at behovet for folketællinger forsvandt, og folketællingen 1970 blev derfor den sidste i selve kongeriget. I Grønland og på Færøerne blev der afholdt endnu en folketælling i hhv. 1976 og 1977.
Den praktiske gennemførelse
Som nævnt i den første artikel om folketællinger var det pålagt rodemestrene i byerne og degnene og skolelærerne på landet at sørge for, at listerne blev udfyldt. Oprindeligt udfyldte de dem selv på baggrund af besøg i de enkelte husstande, men i løbet af 1800-tallet begyndte de at uddelegere opgaven. I byerne blev det pålagt de enkelte husejere at udfylde listerne for deres ejendom(me), og på landet blev der udpeget særlige folketællingskommissærer, som fik tildelt hver deres distrikt.
Fra 1890 begyndte man først i hovedstaden, senere i købstæderne, at lade listerne ”gå på omgang” i ejendommene (1 liste til hver ejendom) og overlade det til det enkelte husstandsoverhoved at udfylde rubrikkerne for sin husstand. Dette medførte i sagens natur, at den sidste, der udfyldte sin del af listen kunne læse, hvad alle de andre havde skrevet, og sådan forblev det til og med 1921/1925-tællingerne, hvorefter der tryktes særskilte skemaer til hver enkelt husstand.
På landet forsøgte man sig i 1901 med særskilte skemaer for hver enkelt ejendom, men det blev for omfattende, så fra og med 1906-tællingen gik man tilbage til at opføre flere ejendomme på den samme liste. Dette forblev praksis til og med 1930-tællingen, hvorefter der tryktes særskilte skemaer til hver eneste ejendom/husstand, og hvervet som tællingskommissær blev nedlagt.
Rubrikkerne
Fra 1845 kom der løbende nye rubrikker på skemaerne, således Fødested (1845), Trossamfund (1850) og handicaps (1850), og da man fra og med 1870-tællingen skilte oplysningerne om stilling i familien og næringsvej i to rubrikker, sprængte skemaerne deres hidtidige rammer.
Fra 1787-1860 kunne antallet af rubrikker holdes indenfor ét folioark i bredden, men fra 1870 måtte man sprede dem ud over to folioark, hvorved de enkelte rubrikker også blev bredere. Dette betød igen, at listeførerne fik nemmere ved at få plads til de enkelte oplysninger, som derfor er lettere at læse.
I det hele taget var antallet af rubrikker og dermed antallet af forskellige oplysninger, der skulle afgives svingende efter 1870. Der kunne også være forskel på, hvilke oplysninger, man skulle afgive, alt efter om man boede i hovedstaden, en købstad eller et landdistrikt. Fx skulle hovedstadens indvånere i 1880 notere, hvilket år, de var blevet gift og hvor mange levede og døde børne, de havde i deres nuværende ægteskab. Disse rubrikker dukkede op på samtlige lister i 1901 og 1930.
Bevaring og tilgængelighed
De officielle landsdækkende folketællinger (og mellemtællingerne 1885 og 1895) blev foretaget i regi af Danmarks Statistik, og de opbevares på Rigsarkivet i København. Tællingerne fra 1935, 1945, 1955 og 1965 er (delvis) kasseret, dels pga. dårlig papirkvalitet (1945) og dels pga. pladsmangel. Folketællinger indeholder personfølsomme oplysninger og er derfor omfattet af en 75-års tilgængelighedsfrist. Den nyeste frit tilgængelige folketælling er derfor pt. 1940-tællingen, og alle tællinger til og med 1940 er da også skannet og lagt ud på arkivalieronline.
Folketællingerne fra 1950, 1960 og 1970 ligger som sagt på Rigsarkivet i København og er ikke frit tilgængelige, men man kan som slægtsforsker godt søge dispensation fra tilgængelighedsfristen og få lov til at se disse tællinger. Man må bare ikke videregive/offentliggøre de oplysninger, man henter i dem.
En god del af folketællingerne 1870-1930 (særligt 1880, 1890 og 1901 samt mellemtællingen 1885) er tilgængelige i søgbar form på dansk demografisk database – hvilke, der præcis er tale om, kan ses her. På mormonernes hjemmeside www.familysearch.org er samtlige folketællinger 1870-1930 (bortset fra mellemtællingerne 1885 og 1895) tilgængelige i søgbar form, men det kræver, at man opretter sig som bruger.
Hvor og hvornår er der afholdt folketællinger 1870-1970?
1870 Danmark, Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien
1880 Danmark, Færøerne og Dansk Vestindien
1885 København og Frederiksberg
1890 Danmark, Færøerne og Dansk Vestindien
1895 København og Frederiksberg
1901 Danmark, Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien
1906 Danmark og Færøerne
1911 Danmark, Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien
1916 Danmark og Færøerne
1921 Danmark, Færøerne og Grønland
1925 Danmark, Færøerne og Grønland
1930 Danmark, Færøerne og Grønland
1935 Danmark og Færøerne
1940 Danmark
1945 Danmark, Færøerne og Grønland
1950 Danmark og Færøerne
1951 Grønland
1955 Danmark, Færøerne og Grønland
1960 Danmark, Færøerne og Grønland
1965 Danmark og Grønland
1966 Færøerne
1970 Danmark, Færøerne og Grønland
1976 Grønland
1977 Færøerne