Lægdsruller 1

7. juli 2020 0 Af torbenalbret

Enhver slægtsforsker bør på et tidspunkt i sin forskning begynde at arbejde med lægdsruller.

Lægdsruller er, ligesom skifter, en kildegruppe, der opfylder flere behov på én gang. Dels kan lægdsrullerne hjælpe med at holde styr på og identificere den enkelte ane, dels kan de “putte lidt kød på skelettet” med uddybende oplysninger om anerne.

Hvad er en lægdsrulle?

En lægdsrulle er en fortegnelse over personer, der er værnepligtige til soldatertjeneste i den udskrevne hær.

Siden 1701 har den danske hær bestået af en større eller mindre del udskrevne soldater, og det har været i hærledelsens interesse at holde styr på, hvor mange værnepligtige, der var, og hvor de befandt sig.

Indtil 1848 var det kun unge/ yngre mænd af bondestanden, der var værnepligtige. Efter 1848 er det (med få undtagelser) alle unge/ yngre mænd, der er værnepligtige.

Fra 1701-1788 var det lagt i hænderne på godsejerne og amtmændene at holde styr på de værnepligtige og sørge for, at de mødte på session.
Dette førte blandt andet til indførelsen af stavnsbåndet i 1733, og det førte også til den interessekonflikt, der endte med at sprænge systemet i 1788.
Det var nemlig sådan, at både godsejerne og militæret havde størst interesse i de mest duelige karle, men det var godsejerne, der havde fat den lange ende. Det var nemlig dem, der havde hånd i hanke med, hvem der mødte op på sessionen.

I takt med, at den civile administration blev udbygget og styrket i løbet af 1700-tallet, opstod muligheden for at fratage godsejerne magten over de værnepligtige. Dette førte til indførelsen af et nyt lægdssystem i 1788 (og dermed også ophævelsen af stavnsbåndet).

I årene efter 1788 blev lægdsrulleføringen lagt i hænderne på et korps af civile embedsmænd, og fra den tid er tæt ved 100 % af alle lægdsruller bevaret. De udgør derfor en fortrinlig kilde for blandt andet slægtsforskere.

Hvad kan lægdsruller bruges til?

Lægdsrullerne efter 1788 indeholder oplysninger om den værnepligtiges navn, alder, højde, fødested og opholdssted samt hans fars (eller mors) navn og endelig oplysninger om eventuelle skavanker, hans egnethed til soldatertjeneste og endelig eventuelle aftjening af værnepligten.

Det er vigtig at notere sig, at selv om man var værnepligtig, var det ikke sikkert, at man blev udtaget som soldat. Men man stod altså i lægdsrullen alligevel.

Hvis man flyttede til et andet lægd, blev man overført til rullen i det pågældende lægd, og derfor er lægdsrullerne en enestående kilde til at følge folks flytninger – særligt i den ekstra mobile periode mellem konfirmation og giftermål.

Men som det fremgår ovenfor, indeholder lægdsrullerne også andre oplysninger, som det kan være svært at skaffe sig ad anden vej. Det gælder i særdeleshed oplysningerne om højde og eventuelle skavanker, men det kan (især i de ældre lægdsruller) også være oplysningerne om fødested og fars/ mors navn. Altså oplysninger, som er vitale for at komme videre i ens forskning.

Hvem er i lægdsrullerne?

Indtil 1848 er det, som nævnt, kun bønderkarle, der er værnepligtige, og indtil 1788 endda kun fæstebøndernes sønner.

Med bønderkarle menes gårdmænd, husmænd og landhåndværkere samt disses sønner. Godsejere, præster, degne, embedsmænd og deres sønner var fritaget.

Personer, der varetog vitale opgaver på landet, for eksempel møllere og smede, var også fritaget, men ikke deres sønner.

Hvor længe, de enkelte stod i rullen, har ændret sig over tid. Her følger en liste over værnepligtsalderen gennem tiden:

1701-1742: 14-35/36 år
1742-1764: 9-40 år
1764-1788: 4-40 år
1788-1808: 0-36 år
1808-1848: 0-45 år
1848-1870: 14/15-38 år
1870-1912: 17/18-38 år
efter 1912: 18-36 år

Dette betød ikke, at alle værnepligtige stod i rullen i det fulde tidsrum. Man kunne godt blive slettet før tid, hvis man for eksempel blev møller eller smed, eller hvis man var komplet uegnet. Indtil 1870 beholdt man dog de fleste i lægdsrullen, da de som regel kunne bruges til forsyningstropperne i tilfælde af krig.

Under og efter krigene 1807-14; 1848-50 og 1864 blev en del slettet før tid, hvis de havde gjort egentlig krigstjeneste.

I 1848 blev der indført lige og almindelig værnepligt, og dette betød, at alle unge mænd skulle på session, og kun meget få (for eksempel ordinerede præster) kunne slippe.

Hvornår er der ført lægdsruller?

Før 1788 var det godsejerne eller amtmændene/amtsskriverne, der førte lægdsrullerne, og der var ingen faste regler for, hvor ofte, de skulle føres.

Enkelte ruller fandt vej til centraladministrationen (Danske Kancelli eller Rentekammeret) i København, men de fleste blev opbevaret lokalt, og meget er gået tabt.

Ved omlægningen af lægdsrullevæsenet i 1788, blev det besluttet starte helt forfra, og en generalsession blev nedsat. Den havde til opgave at rejse fysisk rundt til alle egne af landet og indrette nye lægdsruller med alle værnepligtige påført. Rundrejsen tog fire år fra 1789 til 1792, og fra disse år og fremad er så godt som alle lægdsruller bevaret.

Man førte lægdsruller indtil 1952, men de nyeste er ikke tilgængelige endnu. Dette skyldes, at de indeholder oplysninger, der er klassificeret som særligt personfølsomme, og de er derfor omfattet af arkivlovens bestemmelser om 75 års tilgængelighedsfrist.

Samtidig er en lægdsrulle et dynamisk dokument, der har været i brug over flere år (efter 1870 typisk 11 år ad gangen), og derfor er den nyeste tilgængelige lægdsrulle pt. årgang 1933.

Lægdsrullerne fra 1789/92 til og med 1931 er tilgængelige digitalt på Arkivalier Online (Rigsarkivets onlineportal).

Dette var alt for nu. I næste artikel skal vi se nærmere på lægdsrullerne efter 1870, hvor vi finder dem, og hvordan vi bruger dem.