Sydslesvigske kirkebøger

2. januar 2019 0 Af torbenalbret

Hvor og hvordan

Indtil 1864 var hele Slesvig (fra Kongeåen til Ejderen) en del af den danske konges riger og lande. Derfor har en del af os aner i Slesvig – også syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Når vi slægtsforsker i Sydslesvig foregår det imidlertid på en helt anden måde, da arkivalierne fra dette område er underlagt tysk lovgivning.

Har du aner i det sydlige Slesvig (fra den nuværende grænse og til Ejderen) er du så heldig, at Rigsarkivet har mikrokortkopier af de bevarede kirkebøger fra alle sogne frem til omkring 1876.

Personligt har jeg mest arbejdet med sognene i det sydøstligste Slesvig, så det er dem, artiklen bygger på.

Retningslinjer for brug af tyske kirkebøger

Risum kirke

Kirkebogskopierne er stillet til rådighed af de nordtyske kirkemyndigheder, så reglerne for brug er ret strikse. Du må kun bruge kirkebøgerne til din egen, personlige forskning. Det vil sige, at du kun må afskrive/ affotografere lige præcis de indførsler, der vedrører dine aner, og at du ikke må offentliggøre dine afskrifter/ fotos.

Du skal for hver enkelt bog udfylde en bestillingsseddel. Dem får du udleveret sammen med en registratur, så du ved, hvad du skal skrive, og så kan du ellers gå i gang.
Det kræver naturligvis, at du har en idé om, hvilket sogn, du skal bruge kirkebøger fra, men selv om du er lidt i tvivl, så er der håb. For i de fleste sogne er der nemlig lavet navneregistre til kirkebøgerne. Er du i tvivl om, hvor en given lokalitet ligger, kan du hente hjælp i Trap Slesvig (udgivet 1861-64): https://catalog.hathitrust.org/Record/007357442.

Bestilling af navneregistre og kirkebøger

Begynd med at bestille både navneregister og kirkebog. Så undgår du ekstra ventetid. Se eksempel på bestilingsseddel.

Navneregistrene er på hovedpersonerne til begivenheden, dvs. barnet ved dåb, brudefolkene ved vielse og den afdøde ved begravelser. De er ordnet på efternavne årgangsvis og som minimum finder du initialer, men ofte forkortelser af personens fornavne. Desuden får du oplyst personens bopæl. Er det en vielse, du slår op, vil du samtidig med en ene hovedperson få efternavnet på den anden. Husk at man i Slesvig har en længere tradition for egentlige slægtsnavne.

Registrene er ikke kønsopdelte, så fx ”Schütt, Aug. Fried.” kan altså betyde både ”Schütt, August Friedrich” og ”Schütt, Augusta Friederica”. Henvisningerne til den rigtige kirkebog vil oftest være enten en dato eller et løbenummer, men det kan også være et sidetal eller en kombination af de nævnte. Husk også at notere årstallet.

Nu kan du gå videre til selve kirkebogen. Den er som hovedregel inddelt i afsnit for hver kirkelig handling, hvis ikke de ligefrem har hver sin bog (dette er almindeligt fra omkring 1800).

Hvad finder jeg i kirkebøgerne

Som udgangspunkt finder du den samme slags oplysninger i de slesvigske kirkebøger, som du finder i de danske, men der er enkelte forskelle.

I det østlige Slesvig spillede godserne en langt større rolle i dagligdagen og i den civile administration end de gjorde i Danmark, så derfor begynder alle kirkebogsindførsler med en henvisning til, hvilket gods de hér omtalte personer hører til.
Denne henvisning kan være til stor hjælp, hvis du senere grave dybere ned i din slesvigske forslægt. Så er det nemlig godsarkivet, du først og fremmest skal benytte.

En anden væsentlig forskel er den grundighed, præsterne har lagt for dagen i føringen af kirkebøgerne. Fra midten af 1700-tallet og frem vil du fx altid finde navnene på begge forældre ved barnedåb (Dette er ikke almindeligt i Danmark), ligesom du ved vielser vil finde navne og bopæle på begge brudefolkenes forældre samt evt. fødselsdatoerne på brudefolkene (typisk hvis de er født i sognet).

Den afgørende forskel findes dog i begravelsesindførslerne. Her oplyses ikke alene den afdøde og dennes eventuelle ægtefælle, men også den afdødes forældre (navne og bopæl) samt alle levende børn. Dette kan være en god hjælp, hvis der er flere, der hedder det samme, og det sker tit.

Og så er der sproget

Endelig skal du huske på, at syd for den nuværende grænse er kirkebøgerne konsekvent ført på tysk (tidligere en blanding af højtysk og plattysk), og det kan volde visse problemer.

Min erfaring siger mig dog, at hvis man har lært nogle enkelte standardord og -vendinger, så går det alligevel.

Jeg har haft stor glæde af Gyldendals Røde Ordbog (tysk-dansk) og ordlisten i Hans H. Worsøes bog: ”Slægtshistorie i Sønderjylland – en vejledning”. Slægtshistorisk Forening i Aarhus har også en lang ordliste på deres hjemmeside: http://slaegt-aarhus.dk/soenderjylland/130-tysk-dansk-ordliste

Endelig kan Google Translate bruges, men den giver sjældent gevinst.

Til sidst vil jeg liste nogle af de gængse ord op og ønske dig held og lykke med din forskning i Sydslesvig. Husk også, at personalet på Rigsarkivets læsesal i Aabenraa altid står parat til at hjælpe, og de er eksperterne.

Hyppigt anvendte ord

  • Beerdigung eller bestattung – Begravelse
  • Ehelich – Ægte (om børn født i ægteskab)
  • Gewittener (ofte forkortet gew.) – Vidner. Typisk om faddere eller forlovere.
  • Hinterläßt – Efterleves (af). Typisk om en afdøds efterladte ægtefælle og børn.
  • Hufner (eller Hüfner) – Gårdmand
  • Insten (eller Innsten) – Inderste, dvs. en person, der bor til leje
  • Knecht – Tjenestekarl
  • Käthner – Kådner, dvs. husmand
  • Mischbuch – Kirkebog med blandede indførsler (typisk i 1600- og 1700-tallet) – modsat kirkebøger, der fx kun indeholder vielser.
  • Mädchen – (Tjeneste-)pige
  • Sohn – Søn
  • Tagelöhner – Daglejer
  • Tauf – Dåb
  • Tochter – Datter
  • Trauung – Vielse
  • Unehelich – Uægte (om børn født uden for ægteskab)
  • Verlobung – Trolovelse
  • Weiland (ofte forkortet weil.) – Salig, dvs. afdød.

/Torben Albret Kristensen, februar 2017

Artiklen er bragt første gang i nyhedsbrev nr. 1 d. 4. februar 2017.