Skifteprotokoller IV

3. januar 2020 0 Af torbenalbret

Om skiftevæsenet i København

Navneregistrene til de københavnske skifteprotokoller på Rigsarkivet i København

Den københavnske administration adskiller sig generelt fra det øvrige land. Det hænger først og fremmest sammen med, at der til alle tider har boet rigtig mange mennesker i København, og at man derfor har haft brug for en mere differentieret administration.

Dette er også tilfældet med skiftevæsenet, som jeg vil redegøre for i det følgende.

Lad det være sagt med det samme: Det er kompliceret og kan virke forvirrende og ulogisk, men når man arbejder med det, lærer man det efterhånden.

Historien

Oprindeligt var der flere forskellige skiftemyndigheder i København, og det var den afdødes rang, stand eller næringsvej, der bestemte, hvilken skiftemyndighed man skulle gå til.

I 1771 blev hele Københavns administration lagt om, og skiftevæsenet samledes i Hof- og Stadsrettens Skiftekommission (fra 1805: Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Skiftekommission).

Man bibeholdt dog en skelnen mellem rang, stand og næringsvej, idet Skiftekommissionen blev inddelt i ni klasser (i 1860 reduceret til seks), der hver især førte deres egne skifteprotokoller.

Hvem, der hørte til hvilken klasse kan ses på dette skema (åbner i ny fane).

I 1863 skete den sidste større ændring, idet man omorganiserede de seks klasser til tre afdelinger. Sondringen mellem de enkelte afdelinger blev ikke længere rang, stand og næringsvej, men forbogstavet i afdødes efternavn!
1. afdeling: Efternavne med A-G
2. afdeling: Efternavne med H-M
3. afdeling: Efternavne med N-Ø

Protokollerne

Der findes forskellige typer af skifteprotokoller fra de forskellige skiftemyndigheder, som hovedregel disse tre:

  • Forseglingsprotokoller (når boet forsegles straks efter dødsfaldet)
  • Registreringsprotokoller (når boets aktiver og passiver registreres)
  • Behandlingsprotokoller (når boet behandles og evt. arv fordeles)

Indførelsen af arveafgift i 1792 medførte som i det øvrige land dødsanmeldelsesprotokoller, men i København fik de det noget intetsigende navn Hvidebøger, fordi de blev indbundet i hvidt bind.

Hvidebøgerne blev ført på tværs af klasser/ afdelinger, men de indeholder kun de dødsfald, der ikke medførte skifte.

Fra 1861 førtes særlige hvidebøger over børnedødsfald, og i disse indførtes fra 1875 også fattiglemmer.

Alle hvidebøger er fortløbende nummereret fra 1809 og frem. De ovenfor nævnte særlige hvidebøger har deres egen nummerserie.

NB: Hvidebøgerne for 1797-1809 er gået tabt.

Hjælpemidler

Der findes særskilte navneregistre til langt de fleste typer protokoller, men de forudsætter, at man ved, hvilken klasse afdøde hørte til, bortset fra hvidebøgerne, der jo går på tværs af klasserne.

Fra årene 1798-1855 findes et generalregister for forseglingsprotokollerne, der går på tværs af klasserne, hvilket letter indgangen noget. Man skal dog være opmærksom på, at afdøde kan være registreret både under efternavn og fornavn. Det vil sige, at Maren Svendsen skal søges både under M og S.

Udsnit af hovedregistret for 1868.

Fra 1863 findes der et samlet hovedregister for såvel hvidebøger som forseglings- og registreringsprotokoller. Dette er ført årgangsvis på efternavn.

Hovedregistret er uomgængeligt, da forseglings- og registreringsprotokollerne fra 1863 og frem er inddelt i særlige journalperioder, der dækker flere år og registreres med bogstaver!

  • Periode A: 1863-1867
  • Periode B: 1867-1871
  • Periode C: 1871-1875
  • osv.

Hvor findes materialet?

Langt det meste skiftemateriale fra København findes på Rigsarkivet i København, og hovedparten før ca. 1930 er skannet. Enkelte protokoller er skannet op til ca. 1940.

Det skannede materiale findes på arkivalieronline (åbner i ny fane).

Enkelte protokoller, fortrinsvis fra Københavns Fattigvæsens institutioner, findes på Københavns Stadsarkiv, men de er ikke skannet. Andet materiale fra institutionerne findes online på stadsarkivets hjemmeside (åbner i ny fane).

/Torben Albret Kristensen, januar 2020