Artikler

Her kan du finde en samlet oversigt over alle artiklerne på hjemmesiden. De er ordnet i to hovedkategorier – Gode historier og Baggrundsviden.

Gode historier

• Landfogedens ukendte mor
  Landfoged Jens Hesselholt På Byrum Kirkegård på Læsø står en bemærkelsesværdig, næsten 200 år gammel gravsten. På den indlagte marmorplade kan man læse følgende indskrift,…
• En jordemoders ære
  I Strynø Birks tingbog 1724-1751, kan man på side 225ff. læse følgende sag, der kort fortalt handler om den stedlige jordemoder Salome Clausdatter, der stævner…
• En skilsmisse i 1800-tallet
  Historien om Ane Marie Andersen (1856-1937) Ane Marie bliver født i Nebbelunde lidt nord for Rødby på Lolland den 9. marts 1856. Hun er det…
• På sporet af en tysk soldat
  Om en “tyskerunges” søgen efter vished… Historien her tager sit udgangspunkt i en opgave, jeg fik for et par år siden. Jeg har fået lov…
• Degn på sidespring?
  – hvad en tamperretsprotokol kan fortælle Fra Reformationen og frem til 1797 blev ægteskabssager behandlet af den såkaldte tamperret, af hvilken der fandtes én i…
• En umyndiggørelse
  Når folk ikke længere kan bestyre deres midler Tirsdag den 11. december 1832 lander der et halvt hundrede breve på Stiftamtmand Castenskiolds kontor på Aalborghus.…
• En fremmed kommer til byen
  Enevældens kontrol med løsgængere I 1700-tallets Danmark var længere rejser, der indbefattede overnatning på fremmede steder kun tilladte, hvis man havde indhentet et lovformeligt rejsepas,…
• Fra fattig bondedreng til lokal matador
  Historien om Claus Nielsen på Snaremosegård I forsommeren 1776 lå gårdmandskonen Anne Cathrine Clausdatter fra Herslev på Langeland i barselsseng for anden gang. Hun fødte…
• Niels Peder i arresten
  del 3; Retssagen Resumé: I november 1875 begynder tjenestekarlen Niels Peder Nielsen at stjæle grisefoder (kaldet grøft) fra sin husbond, gårdmand Mikkel Justesen i Thorslunde…
• Niels Peder og det ternede tøj
  del 2; nu også med bedragerier! Resumé: I november 1875 begynder tjenestekarlen Niels Peder Nielsen at stjæle grisefoder (kaldet grøft) fra sin husbond, gårdmand Mikkel…
• Niels Peder Nielsen fra Rødby
  En fortælling om kriminelle aner Det sker, at vi i vores slægtsforskning støder på personer, der af den ene eller anden grund har fraveget dydens…

Baggrundsviden

• Lægdsruller 1
  Enhver slægtsforsker bør på et tidspunkt i sin forskning begynde at arbejde med lægdsruller. Lægdsruller er, ligesom skifter, en kildegruppe, der opfylder flere behov på…
• Dødsattester
  Når en person dør, skal en læge udstede en dødsattest. Men sådan har det ikke altid været. I begyndelsen af 1800-tallet var der flere tilfælde,…
• Skifteprotokoller IV
  Om skiftevæsenet i København Den københavnske administration adskiller sig generelt fra det øvrige land. Det hænger først og fremmest sammen med, at der til alle…
• Folketællinger II
  Folketællinger i Kongeriget Danmark 1870-1970 Efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blev Danmark på mange måder et mere overskueligt land. Men det blev…
• Skifteprotokoller III
  – hjælpemidler Da skifteprotokoller er så væsentlig en kilde for os slægtsforskere er der gennem årene gjort meget for at lette brugen af dem. Først…
• Skifteprotokoller II
  Hvor og hvornår finder man et skifte? Som nævnt i den første artikel, er det ikke alle dødsfald, der medfører offentligt skifte. Hvis alle arvinger…
• At få styr på et livsforløb
  – om min forskning vedr. Birkedommer Lund Når vi forsker i vores slægt, vil vi komme ud for personer, hvis livsbane hurtigt lader sig kortlægge,…
• Skifteprotokoller I
  Næst efter kirkebøger og folketællinger er skifteprotokoller slægtsforskerens vigtigste kilde. Det er i skifteprotokollerne vi kan finde beviser for, hvem der er børn af hvem,…
• Om kirkebøger og deres brug
  Kirkebøgerne er hovedkilden til slægtsforskning, men for at kunne bruge dem bedst, må vi forstå, hvad de er for nogle størrelser. Kirkebogen er i dens…
• Til- og afgangslister
  ”Forsvinder” dine aner ud af sognet i 1800-tallet, kan du være heldig at finde dem i kirkebøgernes til- og afgangslister. I de skematiske kirkebøger fra…
• Navnes vandringer
  – om slægts- og tilnavne blandt almuen før 1828 Dåbsforordningen af 30. maj 1828 fastslog, at børn for fremtiden skulle døbes ”ei alene med Fornavn,…
• Folketællinger i Kongeriget Danmark 1769-1860
  Som slægtsforskere har vi stor gavn af folketællingerne, der blev gennemført regelmæssigt i perioden 1769-1970. I folketællingerne finder vi øjebliksbilleder af landets enkelte husstande; hvem…
• Sydslesvigske kirkebøger
  Hvor og hvordan Indtil 1864 var hele Slesvig (fra Kongeåen til Ejderen) en del af den danske konges riger og lande. Derfor har en del…